Henvendelse vedrørende leje af Næs i sæson 2023 starter 1. november og kun på mail: naesudlejning@gmail.com

Så er det efterår på Næs

Så er efterårets smukke farver, det klare lys, og i år også ægte Nordlys, kommet til Lolland.


De sidste udlejninger er ved at blive afviklet og  bygningerne skal nu vintersikret.


Vi takker de mange lejere der har besøgt Næs i år og håber også at se rigtig mange i den nye sæson 2025.


Udlejningen starter 1. november og ønske om leje i perioden 1. maj til 30. september 2025 skal rettes til


hytteudlejer Kasper på mail:  naesudlejning@gmail.com


Velkommen på Næs

FDF Samvirket Maribo



Der er 2 muligheder for leje af Næs:

1. Leje af hovedhytte uden campinghytter

2. Leje af hovedhytte incl. campinghytter

Der kan ikke længere lejes individuelle løsninger.

Dette betyder at en lejeaftale altid vil være hovedhytten med 4 sengepladser, men uden campinghytter

eller

Hovedhytte og 5 campinghytter, hvilket er i alt 30 sengepladser.

Der er ingen prisstigning i sæson 2025,

men en lille prisstigning i 2026 må forventes.

Bestyrelsen

Hytteudlejer Kasper Hoff

Tlf. 3096 8802 (efter kl. 18)

Næs - en perle på Nordlollands kyst ....

FDF Samvirket Maribo's lejrhytte Næs er placeret midt i Nordlollands bedste natur, direkte ud til  Smålandshavet og Skifterne Skov. Lejrhytten blev indviet i 1983 og er løbende blevet renoveret. Sidste projekt var bygning af 4 campinghytter på hver 15 m2. Disse stod klar til sæson 2011. I Foråret 2012 blev gennemført en modernisering af køkken og en udvidelse af spiselokale. 2013 blev toiletfaciliteter og baderum renoveret. I 2014 er bygget terrasser til alle campinghytter og etableret udvendig, overdækket vaskeplads.

I april måned 2015 er sket en ombygning af soverum i hovedhytten. Dette rum er nu et kombineret hygge- og soveplads til 4 personer. 

Terrassen har et skydedørsparti, således at der kan lukkes helt, når aftenerne bliver lidt kolde.

Der er etableret et mindre dige om hovedhytten, således at der ikke kan ske skader på bygningen ved ekstremt højvande og storm.

Faciliteter                                                              

Der er toiletter og vaskerum til henholdsvis piger og drenge. Endvidere brusebade. I køkkenet er der elkomfur med ovn, køle- og fryseskabe, opvaskemaskine, kaffemaskine, mikrobølgeovn samt el-vandvarmer. Opvarmning af hovedhytten foregår ved el-radiatorer.

Der er ikke installeret el-radiatorer i campinghytterne.

I hovedhytten er 4-5 sengepladser.  I campinghytterne er der i alt 26 sengepladser. Der er service til min. 30 personer. Udendørs grill står til lejernes disposition.

I skal selv medbringe

Sengetøj (dyner, puder, linned). Hvis der bruges sovepose, skal der medbringes lagner til madrasserne.

Alle forbrugsvarer skal medbringes. Herunder håndopvaskemiddel, viskestykker, køkkenruller, toiletpapir, karklude og kaffefiltre. 

Internet

Trådløst netværk er tilgængelig. WIFI-koden er opsat i hovedhytten.  

Anvendelsesmuligheder                                                       

Lejrhytten kan anvendes til lejr- og weekendophold. Der er mulighed for lejrbål og der forefindes brænde til dette i skur på grundens nordøstlige del. Hytten er vinterlukket fra ultimo oktober til ultimo april.

Seværdigheder                                                                     

Lejrhytten er beliggende ca. 4 km. fra Knuthenborg Safari Park. Der er ca. 11 km til Maribo, hvor der findes Domkirke, Frilandsmuseum, Stiftsmuseum, Veteranjernbane Maribo-Bandholm, ”Mini-by” m.v.. Maribo er beliggende i et stort og smukt søområde med mange muligheder for udflugter, herunder sejlture på Maribo sø med ”Anemonen” (kontakt Turistbureauet).

Adresse                                                                                

LEJRHYTTEN NÆS. Reersnæs Strandvej 117, 4941 Bandholm

Ejer                                                                                       

FDF Samvirket Maribo, formand Anders Jæger Hoff

Næshytten - nu med nyt vinduesparti mod nord.
Foto: Kurt J.

Næshytten - med stort vinduesparti og udsigt til Smålandshavet.
Foto: Kurt J.

Næs set fra vandsiden.

Næs set fra vandsiden.